Om

Her blogger Erik Olsen om gode tilbud på indernettet :-)

Teknik

Den här bloggen skapades via leverantören bloggo.nu

Reklamfri blogg!
Skapa en egen blogg utan krångel eller teknisk kunskap.
Skapa bloggen nu!

Spar 33 pct med 3 gratis tilbud

Handel i Østjylland

Det står klart, at det var oksehandelen og Ribes ekspansion, der var hovedårsag til, at flere øst- og nordjyske byer i denne periode blev udstyret med cirkumferenser. Ved siden af kampen om "okselandet” befandt de enkelte midt- og østjyske købstæder sig imidlertid også midt i en kamp om det merkantile herredømme over den mere almindelige bondehandel med deres opland. Tilskyndelsen hertil kom på den ene side fra de fortsatte bestræbelser på at sætte en konsekvent land-by arbejdsdeling igennem, på den anden side også fra byernes egne ønsker om at sikre deres position i forhold til de nære, konkurrerende handelscentre. Grenaa fik sin oplandsstatus klart styrket af uddrivelsen af bondehavne fra det "økonomiske landskab". 

Byen blev i 1505 tildelt et læbaelte på to mil og vides mindst en gang, i 1603, at have anvendt privilegiet til at holde Ebeltoft-borgere væk derfra. Privilegierne blev også lagt til grund for at føre det merkantile herredømme igennem i det "privilegieløse” opland på det nordlige Djursland, blandt andet ved at tvinge de handlende derfra til at tage borgerskab i byen. Gradvis optrappedes byens krav. I perioden 1570 til 1648 førtes flere tilbud sager mod Grenaa-borgere og bønder fra (ulovlige) havne ved Fjellerup, Bønnerup og andre steder, hvoraf nogle vel at mærke lå længere væk end to mil. 


Den maksimale oplandshandel

Med disse sager som løftestang var det tilsyneladende let for byen i 1641 at få byens eneret til handel og salg af tilbud udvidet til at omfatte hele Nørre og Sønder Herreder med Fjellerup og Bønnerup. På trods af byens ringe størrelse gjorde de specifikke privilegier det muligt for Grenaa at tiltrække noget nær den maksimale oplandshandel. I Ebeltofts tilfælde kan oplandsdelingen i 1500-tallet ses som den egentlige genrejsning af byens købstadsstatus, som der fra 1400-tallet kun er svage indicier på. I 1552 blev således Mols Herred og Hassens Birk lagt under Ebeltofts handelsopland med pligt til at søge torv i byen. 

Samme år blev de tre årlige markeder i Fuglslev lidt nord for byen flyttet til Ebeltoft. Denne platform var nok til at fastholde et næsten uantastet monopol i det nære opland, men levnede ikke mulighed for ekspansion. Det skyldtes dog lige så meget, at Ebeltoft lå tæt ved - hvis ikke inden for - Århus influensfelt. Ikke mange oplandsgrænser regulerede så store varestrømme, tilbud og værdier som den, der forløb mellem Randers og Århus. Århus fik en firemilecirkurnferens i 1505, men med den vigtige tilføjelse, at byen skulle respektere de rettigheder, der allerede var givet til Grenaa, Horsens og Randers, og som i praksis skar store hjørner af det legale opland.


Gejstlige forvaltninger

Derfor gav det store privilegium kun ekstraordinære fordele mod vest og delvis mod syd - og så i retning mod Ebeltoft, der ikke var omtalt. Disse fordele blev udnyttet, et købmandsregnskab fra 1683 passer fuldstændigt på denne oplandsskabelon. Ud over retten fra 1477 til at fiske overalt i Jylland var det ikke nødvendigt at støtte Århus centralitet yderligere. Omsætningen hvilede ikke på ekstraordinære tiltag, og byen havde kun få markeder med tilbud. Tilstrækkelig økonomisk styrke blev hentet fra de store omgivende godser på frugtbar jord, oksehandlernes udfarende virksomhed (helt frem til 1650`erne) og de civile og gejstlige forvaltninger. 

Intet illustrerer byens nærmest selvberoende tiltrækning bedre end den kendsgerning, at den havde to velbesøgte, ugentlige torvedage. En væsentlig årsag til, at Århus fik et fremskudt opland mod vest og syd, var, at dette afgrænsedes af to mindre bysamfund - Skanderborg og Ry - med svag økonomisk centralitet, for Skanderborgs vedkommende på trods af købstadsrettighederne fra 1583. I 1683 fik Skanderborg overdraget de to Ry-markeder og de markeder, der indtil da var holdt ved Hads Herreds ting, men byen udviklede ikke egentlige billige tilbud på handelsfunktioner i denne periode. 


Lov til at drive købmandskab

I Ry fik handelsmænd i 1573, 1587 og 1600 lov til at drive købmandskab og sælge humle, stål, salt, jern og andre lignende købmandsvarer for at spare bønderne den lange vej til købstæderne. Varerne skulle købes i købstæder. Byerne var derfor ikke uden betydning i købstadssystemet, idet de udfyldte nogle huller, Skanderborg som slotsby og fra 1718 som hjemsted for rytterdistriktet, Ry som laveste trin i et regulært byhierarki. Horsens fik som nævnt en tomilecirkumferens i 1503, og alt tyder på, at den i det store og hele virkede efter hensigten, faktisk fik byen ikke andre, større merkantile begunstigelser

0 kommentarer | Skriv en kommentar

Få 3 tilbud på håndværker opgaver

Borgerkultur

I sin artikel præsenterer Palle Lykke en række eksempler på byhistorisk-topografisk digtning fra bykrisens værste år fra slutningen af 1600-tallet til afslutningen af Store Nordiske Krig. Digtene er først og fremmest udtryk for en udpræget antikvarianisme og lokalpatriotisme. Byens skæbne lå dens digtere på sinde. Den smerteligt miserable nutid kunne lindres af den mere glorværdige fortid, men også ved at fremhæve byens borgerånd, dens gavmilde materielle goder og dens omsorgsfulde og stolte institutioner. Artiklen viser, at der til hver by knyttede sig en egen identitet, som måtte føles truet under krisen.

Denne identitetsfølelse var i middelalderen i høj grad blevet formidlet i et religiøst og symbolsk rum omkring byhelgener, kirker, gilder og magistrat, men fik nu en litterær variant, der afspejlede tilbud bykulturens aktuelle styrke. Som Klaus Friedland har formuleret det, var borgerlig frihed det normative for et borgerliv i Nordeuropas byer i senmiddelalderen. Ikke frihed i vor forstand, men den enkelte borgers frihed til at unddrage sig udenbys herskabers krav til sin person og sin ejendom. Det var borgerskabet, man var forpligtet af, og dermed byens institutioner, man var forpligtet over for.


Individualiserende opbyggelseslitteratur

Byerne var bondesamfundet overlegne i læse- og skriftkyndighed. Det ortodokse fremstød i 1630- og 1640´erne havde cementeret kirkens rolle som formidler af den skriftlige kultur, men herefter satte den internationale befolknings- og vareudveksling et tydeligere præg på borgerkulturen. Rundt regnet hvert andet hjem med bøger i Aalborg havde værker på tysk i 1600-tallet og nogle også på hollandsk. Det samme mønster kendes i hovedtræk fra andre byer, visse havde endog endnu flere værker på tysk. Lidt under halvdelen af alle købstadshjem havde en bogbestand i 1600-tallet, og ikke mindst interessant tyder det på, at man mod århundredets slutning anskaffede sig mere individualiserende opbyggelseslitteratur og flere verdslige bøger.

Borgerkulturen havde taget retning mod det individualiserende og det rationelle. Købstadsteatrene, der skød frem fra omkring år 1800, kom til at stå som sindbillede på denne udvikling. Som Elsebeth Aasted skriver i sin artikel, var det borgerlige teater "en udvidelse af det private tilbud rum, som arnested for dannelse og samvær", hvor den borgerlige families fornøjelser blev trukket ud i offentligheden. Men ved siden af disse tendenser fandtes en anden hovedstrømning, der forstærkede den statskollektive kultur. I artiklen "Garnisonsbyen under enevælden" beskriver Karsten Skjold Petersen den demonstrative brug af militær musik ved vagtafløsninger og parader.

0 kommentarer | Skriv en kommentar

Tørring af træ og tørreanlæg

Træets struktur og vandindhold

Træet, der vokser ude i naturen, indeholder en meget stor mængde vand, og inden det kan finde praktisk anvendelse efter fældningen og opskæringen, er det nødvendigt at fjerne en større eller mindre del af dette vandindhold. Vandet findes dels i hulrummene mellem de enkelte celler, det såkaldte frie vand, og dels i selve cellevæggene, det såkaldte bundne vand. Regner man den samlede mængde ud i procent af træets tørvægt, varierer den straks efter fældningen fra 30-150 %, for nogle tilbud nåletræsorter kan den endog være højere.


Træet taber i vægt

Grundene til at tørre træ, herunder lufttørring, kunstig tørring og omtale af tab ved dårlig tørring. Grundene til, at man ønsker at fjerne vandet fra træet, er flere. Alle, der arbejder med træ, ved jo, at træet svinder samtidig med, at det tørrer, og udvider sig igen ved optagelse af fugtighed, og det er derfor nødvendigt at fjerne så meget vand, at træet ikke senere, når det skal benyttes til et eller andet formål, ændrer sine mål. Samtidig taber træet i tilbud vægt, og det bliver billigere at fragte og håndtere. Man skelner imellem to hovedgrupper af tørret træ: det lufttørrede, der indeholder 16-25 % vand, og det ovntørrede eller kunstigt tørrede, der normalt indeholder 6-15 % vand.

Efter lufttørring misfarves træet ikke, og det er heller ikke så modtageligt for svampeangreb, samtidig forbedres træets styrkeegenskaber, og det er muligt at overfladebehandle og imprægnere det. Hovedparten af det træ, der skal benyttes indendøre, f. eks. til møbler, parketgulve, finér m. m. må dog tørres kunstigt, for at det ikke skal svinde for kraftigt, efter det er taget i brug. Af ovenstående fremgår det klart, hvor vigtigt det er at beherske tilbud tørringsprocessen. Foruden at man har et rigtigt konstrueret tørreanlæg til rådighed, er det af stor betydning at kende lovene for sammenhænget mellem luften og træets vandindhold, samt hvorledes man på rette måde skal passe anlæggene. Det er meget store værdier, der står på spil ved tørringen, og blot en mindre fejl kan derfor forårsage store tab.


Udtørring i 1-3 døgn

Udtørringen bør ske i en tørreovn med god cirkulation, f. eks. et almindeligt varmeskab, og man fortsætter denne, indtil vægten af prøven bliver tilbud konstant. Tiden for udtørringen er meget afhængig af prøvens. størrelse og varierer fra ca. 1 time for spåner og savsmuld til 1-3 døgn for træstykker med vægt på indtil 1 kg. For prøver med en vægt på ea. 500 g vil en vejenøjagtighed på 1% give en nøjagtighed for bestemmelse af fugtighedsindholdet på ca. 0,2 %. Er prøven mindre, må man naturligvis have tilsvarende nøjagtigere vægt. Ofte vil man ved udtagning af mange ens prøver kombinere ovenstående to prøvemetoder, idet hovedparten måles med tilbud elektrisk instrument, og nogle stikprøver tages ved vejning og udtørring. Tager man relativt få prøver, anbefales vejningsmetoden. Selve prøveudtagning vil blive nærmere omtalt under tørreprocessen.


0 kommentarer | Skriv en kommentar

Praktiske tips til kompostering

Materiale i kompostbunken

Du skal huske, at animalske biprodukter ikke er godt at komme i kompostbunken. Æggeskaller er okay, hvis de knuses og spredes. Gødning fra planteædende dyr som heste er også okay, men ingen gødning fra kødædende dyr som hunde og katte. Har du meget travlt, findes der effektive, men dyre kompostblandere med roterende tromler. Du hælder noget af kompostbunken i, drejer på et håndtag, og så bliver indholdet tilbud blandet. Jeg har også hørt om, men aldrig prøvet metoden med den lukkede sorte plasticpose med materiale, der står i garagen hele vinteren. Pas på, når du åbner posen, for som du nok kan gætte, bruges der ikke luft ved den metode, og det er en anaerob proces, som lugter. Nogle gartnere har prøvet plasticaffaldsbeholdere. Du er nødt til at bore eller slå huller i den, så luften kan komme ind, men hvis låget sidder godt fast, kan du trille dem rundt hver dag. Ud fra min rengøring kan jeg sige, at uanset hvilken metode du bruger, vil komposteringen begynde hurtigere, jo mere du blander, flytter og klipper og findeler. Nyt plantemateriale blandes sammen med det øverste af kompostbunken. Hver gang du tilsætter en masse eller bare lidt, blander du det godt ind i det øverste af bunken. Men tilsæt ikke en enkelt type materiale (som græsafklip) i tykke lag; det er bedre at blande det med avisstrimler eller grenafklip.


Praktiske tips til kompostering

Gem nogle af efterårets blade og bland dem i kompostbunken til næste år i stedet for at tilsætte dem på en gang. När du har revet dem sammen, kører du græsslåmaskinen over dem for at findele dem, og så putter du dem i plasticsække (og de må ikke være for våde), eller du kan opbevare dem i en beholder af trådnet.


Tør græsset

Nogle kan lide at samle græsafklippet på samme måde, men du skal være omhyggelig. Hvis friskt, grønt græs samles sammen, vil det hurtigt blive til et anaerobt foretagende, der er stinkende, slimet og klistret, Græsaiklip skal tørres, inden det lægges i bunken eller gemmes til senere. Det lyder fjollet at tørre græsafklippet for senere at fugte det i kompostbeholderen, men jeg er sikker på, at du kan se, hvorfor vi gør det på den måde. Jeg sammenligner det med raspen til min mors farsbrød. Hun tørrede brød og lavede rasp af det. Så tilsatte hun mælk for at fugte det. Hvis hun bare havde brugt frisk, fugtigt brød, ville det blive klumpet og klistret. Det er noget lignende med havekompost Er materialet vådt, når det kommes i, klumper det sammen og forhindrer luften i at komme ind i bunken, og så begynder det at lugte. Bred dit græsafklip ud på en presenning eller i din indkørsel, vend det et par gange med en rive eller ryst presenningen, inden græsset lægges på lager eller lægges i kompostbunken. Hvor længe? Til græsset er brunligt og føles tørt. Det afhænger af sol, luftfugtighed og regn, og naturligvis af hvor du bor.

0 kommentarer | Skriv en kommentar

Få 3 gratis tilbud på en hurtig flyttemand

Husk flytteforsikringen. Man skal huske, at et godt flyttetilbud ikke udelukkende handler om pris men også om man har tiltro til flytteforretningen, om de kan flytte på den dag du har valgt, om forsikring er inkluderet osv Den store forskel i priserne dækker også over, at der forskel på flyttefirmaerne i Kalundborg. Nogle firmaer er specialiseret i større flytte opgaver og firmaflytninger, og andre er med lastvogne og mandskab parat til at udføre små opgaver - og de vil oftest også være de billigste. I forhold til flytteforsikringen skal man huske, at den ikke dækker, når skaden er hændt fordi ejendelene er pakket utilstrækkeligt. Spejle skal f.eks. være emballeret ekstra omhyggeligt. Sørg i det hele taget for, at alt er pakket forsvarligt. Få evt. et flyttetilbud inklusiv nedpakning udført af flyttefirmaet.


Således flytter du lettest muligt:

  • Bestil 3 flyttetilbud på f.eks. på Billig-flyttemand.dk
  • Hent en flyttemappe på det lokale postkontor.
  • Hent eller få leveret det nødvendige antal flyttekasser.
  • Skriv udenpå flyttekasserne, hvad de indeholder (eventuelt på labels).
  • Anvender du avispapir som fyld, skal indboet efterfølgende renses for tryksværte .
  • Ryd op i dit rod og giv alt overskydende til genbrugsbutikker eller familie.

0 kommentarer | Skriv en kommentar

Äldre inlägg