De østjyske markeder og gode tilbud

I Århus var der i 1801 84 håndværksmestre, i Randers 93 og i Aalborg 91. Umiddelbart var der altså ikke tale om den store forskel. Derimod havde såvel Randers som Aalborg mange skomagere, 46 i Randers, 38 i Aalborg, mens der kun var 19 i Århus. I det hele taget skilte ingen håndværkergruppe sig ud i Århus modsat tilfældet med skomagerne i Randers og Aalborg.

Det tyder derfor på, at markedsrejser på tilbud ikke har haft den samme betydning for håndværkerne i Århus, hvor håndværkerne ikke har været i overskud, som man må formode, de har været i Randers, som havde mange skomagere. Her har billige markedsrejser på tilbud været nødvendige for at sikre sig udkommet. Således fordelte de udstedte markedspas i 1784 sig på kun 31 forskellige personer mod 82 forskellige i Horsens i 1780 og 27 forskellige pasmodtagere i 1793 i den noget mindre købstad Holstebro.

Årsagen til, at Aalborg ikke dominerede på samme måde, kan have en sammenhæng med tætheden af købstæder i området. Hvor Randers ligger centralt med mange købstæder i nærheden, gør det samme sig ikke gældende for Aalborg.

Vælg den rigtige dimension

Tagrender og nedløbsrør fås hver i tre forskellige dimensioner, der kan kombineres efter tagfladens størrelse og nedløbenes placering. For små render og nedløb vil nemlig ikke kunne klare billig bortledningen af vand ved kraftige regnskyl. Ved udskiftning af en gammel tagrende kan man normalt gå ud fra, at de tidligere anvendte størrelser er korrekte.

Drejer det sig derimod om gratis opsætning af tagrender på en ny- eller tilbygning, må man først beregne tagarealet og ud fra det vælge de rigtige dimensioner. Tagrender fås i størrelser nummereret 10, 11 og 12. De tre dimensioner i nedløbsrør har henholdsvis en diameter på 7,5, 9,0 cm og 11 cm.

Her er valg af størrelse både afhængig af tagarealet og nedløbets placering på husfacaden. Få 3 tilbud på håndværksarbejde. En kombination af rende nr. 10 og 7,5 cm nedløbsrør er passende til feriehuse, carporte og garager, mens tagrende nr. ll sammen med 7,5 cm rør er det rigtige valg til langt de fleste parcelhuse. Vær opmærksom på, at tagrendens øvrige dele skal passe til de valgte dimensioner af render og nedløbsrør.

0 kommentarer | Skriv en kommentar

Gratis tilbud på billig advokat

Omstødelse af ægteskab

Omstødelse af ægteskab kan ske i tilfælde, hvor der var graverende forhold ved indgåelse af ægteskabet. Omstødelse sker ved dom. Er der krænket væsentlige offentlige hensyn ved indgåelsen, kan ægteskabet omstødes via advokat efter § 23. Disse tilfælde er indgåelse af ægteskab i strid med § 6, dvs. ægteskab mellem slægtninge i ret op- eller nedstigende linje eller mellem søskende, og ægteskab i strid med § 9, dvs. indgåelse mellem personer, hvoraf den ene stadig er i et ægteskab eller i et registreret partnerskab.

Ægteskab, der er indgået i strid med § 9, kan dog ikke omstødes, hvis det er ophørt, inden omstødelsessag er anlagt, jævnfør tilbud Ægteskabsloven § 23, stk. 2. Normalt skulle prøvelsen forhindre, at ægteskab rent faktisk skulle kunne blive indgået i strid med disse bestemmelser.

Gratis advokat tilbud

Bigami er der forekommet i fx U 1962627, hvor en frasepareret kvinde bl.a. havde benyttet falske underskrifter. Omstødelse kan kun ske, hvis det tidligere ægteskab rent faktisk var gyldigt, eller det seneste er tilbud gyldigt, jævnfør herved afgørelserne i TFA 2004.13, hvor en tyrkisk religiøs vielse ikke havde retsvirkning i Tyrkiet og derfor heller ikke her, og TFA l999.l05, hvor et philippinsk, bigamisk ægteskab var en advokat nullitet. Jf. tillige TFA l999.l60/2, hvor et ægteskab ikke var gyldigt efter Californisk ret og som konsekvens deraf heller ikke efter dansk ret.

Omstødelsessag efter Ægteskabsloven § 23 anlægges af social- og integrationsministeren eller den, han bemyndiger dertil. Da det offentlige anlægger sagen, er der en rimelig advokat tilbud sikkerhed for, at der rent faktisk gennemføres omstødelsessag. Ved bigami kan tillige ægtefællen i det tidligere ægteskab anlægge sag. Endvidere kan et ægteskab omstødes ved sagsanlæg fra den ene ægtefælle i en række tilfælde, jævnfør nærmere Ægteskabsloven § 24.

Omstødelse kan efter nr. l ske, hvis vedkommende ved indgåelse af ægteskabet befandt sig i en tilstand med 3 advokat tilbud, der udelukkede evnen til at handle fornuftsmæssigt. Som nævnt må ægteskab ikke indgås, hvis en af personerne savner evnen til at handle fornuftsmæssigt.

0 kommentarer | Skriv en kommentar

Spar 33 pct med 3 gratis tilbud

Handel i Østjylland

Det står klart, at det var oksehandelen og Ribes ekspansion, der var hovedårsag til, at flere øst- og nordjyske byer i denne periode blev udstyret med cirkumferenser. Ved siden af kampen om "okselandet” befandt de enkelte midt- og østjyske købstæder sig imidlertid også midt i en kamp om det merkantile herredømme over den mere almindelige bondehandel med deres opland. Tilskyndelsen hertil kom på den ene side fra de fortsatte bestræbelser på at sætte en konsekvent land-by arbejdsdeling igennem, på den anden side også fra byernes egne ønsker om at sikre deres position i forhold til de nære, konkurrerende handelscentre. Grenaa fik sin oplandsstatus klart styrket af uddrivelsen af bondehavne fra det "økonomiske landskab". 

Byen blev i 1505 tildelt et læbaelte på to mil og vides mindst en gang, i 1603, at have anvendt privilegiet til at holde Ebeltoft-borgere væk derfra. Privilegierne blev også lagt til grund for at føre det merkantile herredømme igennem i det "privilegieløse” opland på det nordlige Djursland, blandt andet ved at tvinge de handlende derfra til at tage borgerskab i byen. Gradvis optrappedes byens krav. I perioden 1570 til 1648 førtes flere tilbud sager mod Grenaa-borgere og bønder fra (ulovlige) havne ved Fjellerup, Bønnerup og andre steder, hvoraf nogle vel at mærke lå længere væk end to mil. 


Den maksimale oplandshandel

Med disse sager som løftestang var det tilsyneladende let for byen i 1641 at få byens eneret til handel og salg af tilbud udvidet til at omfatte hele Nørre og Sønder Herreder med Fjellerup og Bønnerup. På trods af byens ringe størrelse gjorde de specifikke privilegier det muligt for Grenaa at tiltrække noget nær den maksimale oplandshandel. I Ebeltofts tilfælde kan oplandsdelingen i 1500-tallet ses som den egentlige genrejsning af byens købstadsstatus, som der fra 1400-tallet kun er svage indicier på. I 1552 blev således Mols Herred og Hassens Birk lagt under Ebeltofts handelsopland med pligt til at søge torv i byen. 

Samme år blev de tre årlige markeder i Fuglslev lidt nord for byen flyttet til Ebeltoft. Denne platform var nok til at fastholde et næsten uantastet monopol i det nære opland, men levnede ikke mulighed for ekspansion. Det skyldtes dog lige så meget, at Ebeltoft lå tæt ved - hvis ikke inden for - Århus influensfelt. Ikke mange oplandsgrænser regulerede så store varestrømme, tilbud og værdier som den, der forløb mellem Randers og Århus. Århus fik en firemilecirkurnferens i 1505, men med den vigtige tilføjelse, at byen skulle respektere de rettigheder, der allerede var givet til Grenaa, Horsens og Randers, og som i praksis skar store hjørner af det legale opland.


Gejstlige forvaltninger

Derfor gav det store privilegium kun ekstraordinære fordele mod vest og delvis mod syd - og så i retning mod Ebeltoft, der ikke var omtalt. Disse fordele blev udnyttet, et købmandsregnskab fra 1683 passer fuldstændigt på denne oplandsskabelon. Ud over retten fra 1477 til at fiske overalt i Jylland var det ikke nødvendigt at støtte Århus centralitet yderligere. Omsætningen hvilede ikke på ekstraordinære tiltag, og byen havde kun få markeder med tilbud. Tilstrækkelig økonomisk styrke blev hentet fra de store omgivende godser på frugtbar jord, oksehandlernes udfarende virksomhed (helt frem til 1650`erne) og de civile og gejstlige forvaltninger. 

Intet illustrerer byens nærmest selvberoende tiltrækning bedre end den kendsgerning, at den havde to velbesøgte, ugentlige torvedage. En væsentlig årsag til, at Århus fik et fremskudt opland mod vest og syd, var, at dette afgrænsedes af to mindre bysamfund - Skanderborg og Ry - med svag økonomisk centralitet, for Skanderborgs vedkommende på trods af købstadsrettighederne fra 1583. I 1683 fik Skanderborg overdraget de to Ry-markeder og de markeder, der indtil da var holdt ved Hads Herreds ting, men byen udviklede ikke egentlige billige tilbud på handelsfunktioner i denne periode. 


Lov til at drive købmandskab

I Ry fik handelsmænd i 1573, 1587 og 1600 lov til at drive købmandskab og sælge humle, stål, salt, jern og andre lignende købmandsvarer for at spare bønderne den lange vej til købstæderne. Varerne skulle købes i købstæder. Byerne var derfor ikke uden betydning i købstadssystemet, idet de udfyldte nogle huller, Skanderborg som slotsby og fra 1718 som hjemsted for rytterdistriktet, Ry som laveste trin i et regulært byhierarki. Horsens fik som nævnt en tomilecirkumferens i 1503, og alt tyder på, at den i det store og hele virkede efter hensigten, faktisk fik byen ikke andre, større merkantile begunstigelser

0 kommentarer | Skriv en kommentar

Få 3 tilbud på håndværker opgaver

Borgerkultur

I sin artikel præsenterer Palle Lykke en række eksempler på byhistorisk-topografisk digtning fra bykrisens værste år fra slutningen af 1600-tallet til afslutningen af Store Nordiske Krig. Digtene er først og fremmest udtryk for en udpræget antikvarianisme og lokalpatriotisme. Byens skæbne lå dens digtere på sinde. Den smerteligt miserable nutid kunne lindres af den mere glorværdige fortid, men også ved at fremhæve byens borgerånd, dens gavmilde materielle goder og dens omsorgsfulde og stolte institutioner. Artiklen viser, at der til hver by knyttede sig en egen identitet, som måtte føles truet under krisen.

Denne identitetsfølelse var i middelalderen i høj grad blevet formidlet i et religiøst og symbolsk rum omkring byhelgener, kirker, gilder og magistrat, men fik nu en litterær variant, der afspejlede tilbud bykulturens aktuelle styrke. Som Klaus Friedland har formuleret det, var borgerlig frihed det normative for et borgerliv i Nordeuropas byer i senmiddelalderen. Ikke frihed i vor forstand, men den enkelte borgers frihed til at unddrage sig udenbys herskabers krav til sin person og sin ejendom. Det var borgerskabet, man var forpligtet af, og dermed byens institutioner, man var forpligtet over for.


Individualiserende opbyggelseslitteratur

Byerne var bondesamfundet overlegne i læse- og skriftkyndighed. Det ortodokse fremstød i 1630- og 1640´erne havde cementeret kirkens rolle som formidler af den skriftlige kultur, men herefter satte den internationale befolknings- og vareudveksling et tydeligere præg på borgerkulturen. Rundt regnet hvert andet hjem med bøger i Aalborg havde værker på tysk i 1600-tallet og nogle også på hollandsk. Det samme mønster kendes i hovedtræk fra andre byer, visse havde endog endnu flere værker på tysk. Lidt under halvdelen af alle købstadshjem havde en bogbestand i 1600-tallet, og ikke mindst interessant tyder det på, at man mod århundredets slutning anskaffede sig mere individualiserende opbyggelseslitteratur og flere verdslige bøger.

Borgerkulturen havde taget retning mod det individualiserende og det rationelle. Købstadsteatrene, der skød frem fra omkring år 1800, kom til at stå som sindbillede på denne udvikling. Som Elsebeth Aasted skriver i sin artikel, var det borgerlige teater "en udvidelse af det private tilbud rum, som arnested for dannelse og samvær", hvor den borgerlige families fornøjelser blev trukket ud i offentligheden. Men ved siden af disse tendenser fandtes en anden hovedstrømning, der forstærkede den statskollektive kultur. I artiklen "Garnisonsbyen under enevælden" beskriver Karsten Skjold Petersen den demonstrative brug af militær musik ved vagtafløsninger og parader.

0 kommentarer | Skriv en kommentar

Tørring af træ og tørreanlæg

Træets struktur og vandindhold

Træet, der vokser ude i naturen, indeholder en meget stor mængde vand, og inden det kan finde praktisk anvendelse efter fældningen og opskæringen, er det nødvendigt at fjerne en større eller mindre del af dette vandindhold. Vandet findes dels i hulrummene mellem de enkelte celler, det såkaldte frie vand, og dels i selve cellevæggene, det såkaldte bundne vand. Regner man den samlede mængde ud i procent af træets tørvægt, varierer den straks efter fældningen fra 30-150 %, for nogle tilbud nåletræsorter kan den endog være højere.


Træet taber i vægt

Grundene til at tørre træ, herunder lufttørring, kunstig tørring og omtale af tab ved dårlig tørring. Grundene til, at man ønsker at fjerne vandet fra træet, er flere. Alle, der arbejder med træ, ved jo, at træet svinder samtidig med, at det tørrer, og udvider sig igen ved optagelse af fugtighed, og det er derfor nødvendigt at fjerne så meget vand, at træet ikke senere, når det skal benyttes til et eller andet formål, ændrer sine mål. Samtidig taber træet i tilbud vægt, og det bliver billigere at fragte og håndtere. Man skelner imellem to hovedgrupper af tørret træ: det lufttørrede, der indeholder 16-25 % vand, og det ovntørrede eller kunstigt tørrede, der normalt indeholder 6-15 % vand.

Efter lufttørring misfarves træet ikke, og det er heller ikke så modtageligt for svampeangreb, samtidig forbedres træets styrkeegenskaber, og det er muligt at overfladebehandle og imprægnere det. Hovedparten af det træ, der skal benyttes indendøre, f. eks. til møbler, parketgulve, finér m. m. må dog tørres kunstigt, for at det ikke skal svinde for kraftigt, efter det er taget i brug. Af ovenstående fremgår det klart, hvor vigtigt det er at beherske tilbud tørringsprocessen. Foruden at man har et rigtigt konstrueret tørreanlæg til rådighed, er det af stor betydning at kende lovene for sammenhænget mellem luften og træets vandindhold, samt hvorledes man på rette måde skal passe anlæggene. Det er meget store værdier, der står på spil ved tørringen, og blot en mindre fejl kan derfor forårsage store tab.


Udtørring i 1-3 døgn

Udtørringen bør ske i en tørreovn med god cirkulation, f. eks. et almindeligt varmeskab, og man fortsætter denne, indtil vægten af prøven bliver tilbud konstant. Tiden for udtørringen er meget afhængig af prøvens. størrelse og varierer fra ca. 1 time for spåner og savsmuld til 1-3 døgn for træstykker med vægt på indtil 1 kg. For prøver med en vægt på ea. 500 g vil en vejenøjagtighed på 1% give en nøjagtighed for bestemmelse af fugtighedsindholdet på ca. 0,2 %. Er prøven mindre, må man naturligvis have tilsvarende nøjagtigere vægt. Ofte vil man ved udtagning af mange ens prøver kombinere ovenstående to prøvemetoder, idet hovedparten måles med tilbud elektrisk instrument, og nogle stikprøver tages ved vejning og udtørring. Tager man relativt få prøver, anbefales vejningsmetoden. Selve prøveudtagning vil blive nærmere omtalt under tørreprocessen.


0 kommentarer | Skriv en kommentar

Äldre inlägg