Handel i Østjylland

Det står klart, at det var oksehandelen og Ribes ekspansion, der var hovedårsag til, at flere øst- og nordjyske byer i denne periode blev udstyret med cirkumferenser. Ved siden af kampen om "okselandet” befandt de enkelte midt- og østjyske købstæder sig imidlertid også midt i en kamp om det merkantile herredømme over den mere almindelige bondehandel med deres opland. Tilskyndelsen hertil kom på den ene side fra de fortsatte bestræbelser på at sætte en konsekvent land-by arbejdsdeling igennem, på den anden side også fra byernes egne ønsker om at sikre deres position i forhold til de nære, konkurrerende handelscentre. Grenaa fik sin oplandsstatus klart styrket af uddrivelsen af bondehavne fra det "økonomiske landskab". 

Byen blev i 1505 tildelt et læbaelte på to mil og vides mindst en gang, i 1603, at have anvendt privilegiet til at holde Ebeltoft-borgere væk derfra. Privilegierne blev også lagt til grund for at føre det merkantile herredømme igennem i det "privilegieløse” opland på det nordlige Djursland, blandt andet ved at tvinge de handlende derfra til at tage borgerskab i byen. Gradvis optrappedes byens krav. I perioden 1570 til 1648 førtes flere tilbud sager mod Grenaa-borgere og bønder fra (ulovlige) havne ved Fjellerup, Bønnerup og andre steder, hvoraf nogle vel at mærke lå længere væk end to mil. 


Den maksimale oplandshandel

Med disse sager som løftestang var det tilsyneladende let for byen i 1641 at få byens eneret til handel og salg af tilbud udvidet til at omfatte hele Nørre og Sønder Herreder med Fjellerup og Bønnerup. På trods af byens ringe størrelse gjorde de specifikke privilegier det muligt for Grenaa at tiltrække noget nær den maksimale oplandshandel. I Ebeltofts tilfælde kan oplandsdelingen i 1500-tallet ses som den egentlige genrejsning af byens købstadsstatus, som der fra 1400-tallet kun er svage indicier på. I 1552 blev således Mols Herred og Hassens Birk lagt under Ebeltofts handelsopland med pligt til at søge torv i byen. 

Samme år blev de tre årlige markeder i Fuglslev lidt nord for byen flyttet til Ebeltoft. Denne platform var nok til at fastholde et næsten uantastet monopol i det nære opland, men levnede ikke mulighed for ekspansion. Det skyldtes dog lige så meget, at Ebeltoft lå tæt ved - hvis ikke inden for - Århus influensfelt. Ikke mange oplandsgrænser regulerede så store varestrømme, tilbud og værdier som den, der forløb mellem Randers og Århus. Århus fik en firemilecirkurnferens i 1505, men med den vigtige tilføjelse, at byen skulle respektere de rettigheder, der allerede var givet til Grenaa, Horsens og Randers, og som i praksis skar store hjørner af det legale opland.


Gejstlige forvaltninger

Derfor gav det store privilegium kun ekstraordinære fordele mod vest og delvis mod syd - og så i retning mod Ebeltoft, der ikke var omtalt. Disse fordele blev udnyttet, et købmandsregnskab fra 1683 passer fuldstændigt på denne oplandsskabelon. Ud over retten fra 1477 til at fiske overalt i Jylland var det ikke nødvendigt at støtte Århus centralitet yderligere. Omsætningen hvilede ikke på ekstraordinære tiltag, og byen havde kun få markeder med tilbud. Tilstrækkelig økonomisk styrke blev hentet fra de store omgivende godser på frugtbar jord, oksehandlernes udfarende virksomhed (helt frem til 1650`erne) og de civile og gejstlige forvaltninger. 

Intet illustrerer byens nærmest selvberoende tiltrækning bedre end den kendsgerning, at den havde to velbesøgte, ugentlige torvedage. En væsentlig årsag til, at Århus fik et fremskudt opland mod vest og syd, var, at dette afgrænsedes af to mindre bysamfund - Skanderborg og Ry - med svag økonomisk centralitet, for Skanderborgs vedkommende på trods af købstadsrettighederne fra 1583. I 1683 fik Skanderborg overdraget de to Ry-markeder og de markeder, der indtil da var holdt ved Hads Herreds ting, men byen udviklede ikke egentlige billige tilbud på handelsfunktioner i denne periode. 


Lov til at drive købmandskab

I Ry fik handelsmænd i 1573, 1587 og 1600 lov til at drive købmandskab og sælge humle, stål, salt, jern og andre lignende købmandsvarer for at spare bønderne den lange vej til købstæderne. Varerne skulle købes i købstæder. Byerne var derfor ikke uden betydning i købstadssystemet, idet de udfyldte nogle huller, Skanderborg som slotsby og fra 1718 som hjemsted for rytterdistriktet, Ry som laveste trin i et regulært byhierarki. Horsens fik som nævnt en tomilecirkumferens i 1503, og alt tyder på, at den i det store og hele virkede efter hensigten, faktisk fik byen ikke andre, større merkantile begunstigelser